Hver torsdag afholder vi klubdag, hvor børnene mødes i mindre og aldersdefinerede “klubber” – Mikroklub, Miniklub og Maxiklub. Ved at inddele børnene efter alder, skaber vi muligheden for målrettede pædagogiske aktiviteter.
Mikroklub
Mikroklub er for de yngste børn. Her arbejder vi med kropsbevidsthed, rytmik og sang. Derudover introduceres de yngste børn for børnehavens legetøj og legemuligheder. Mikroklub afholdes samtidig med Maxiklub og Miniklub.
Miniklub
Miniklub er for mellemgruppen. Her arbejder vi med venskabsdannelse i det store fællesskab. Vi leger fælleslege, sanglege og tager ofte på tur. Miniklub afholdes samtidigt med Maxiklub og Mikroklub.
Maxiklub
Maxiklub er for kommende skolestartere. Her arbejder børnene med forskelligartede skoleforberedende aktiviteter f.eks. ture, fysiske og mere stillesiddende aktiviteter. I Maxiklubben har vi fokus på indre styrker, eget potientiale, samarbejde og fællesskab.